Det engelske kongehus

Det engelske kongehus af Lancaster var en kadetgren af det kapetianske dynasti i Frankrig. Det blev grundlagt af John of Gaunt, 1. hertug af Lancaster, som var syvende i rækken til den franske trone. Han giftede sig med Blanche af Lancaster, arving til hertugdømmet Lancaster. Huset regerede landet fra 1399 til 1461, hvor den yorkistiske konge Edward IV blev konge og genindsatte den lancastriske linje på tronen efter at have styrtet sin nevø Richard III. Den lancastriske linje herskede indtil 1485, da Henry Tudor, en efterkommer af Edward IV gennem sin mor Margaret Beaufort, besejrede Richard III ved Bosworth Field og blev Henry VII.

Huset Tudor herskede over England i 118 år, indtil 1603, hvor Elizabeth I døde uden en arving. James VI af Skotland (søn af Mary Stuart) blev James I af England og Irland (fordi Skotland og England dengang var forenet under én monark) og grundlagde dermed Stuart-dynastiet. Stuart-dynastiet herskede indtil 1714, hvor de blev væltet ved et kup ledet af George I, en hannoveransk prins, der blev konge af Storbritannien.

Det hannoveranske dynasti varede indtil 1837, hvor dronning Victoria besteg tronen, og hendes søn Edward VII blev konge efter hendes død i 1901. Edwards søn George V (1910-36) blev efterfulgt af hans søn Edward VIII (1936-36), som abdicerede efter mindre end et år på tronen for at gifte sig med Wallis Simpson. Edward VIII’s bror George VI (1936-52) blev derefter kronet til konge.